Ravnkilde

 

Dorte Thomasen

Toften 2, Ravnkilde
9610 Nørager

tlf. 30 56 92 39
email: Dorte.Ravnkilde@gmail.com

Nuværende åbningstider:
Man-tor kl. 6.30 - 16.15
Fre kl. 6.30 - 15.30

Værdier i mit arbejde

I min dagpleje har vi en hverdag i hjemlige omgivelser, hvor nærhed, omsorg, tryghed og udvikling er vigtige værdier i mit arbejde med børnene. Det er mit mål at skabe en overskuelig og genkendelig hverdag for børnene, hvor de også lærer at være gode ved hinanden.

Min hverdag med børnene

Vi er ude hver dag, da jeg mener, at det er vigtigt at lukke naturen ind i børnenes univers og give dem gode sanseoplevelser i naturen. Dette udvikler også børnenes fantasi og motorik, styrker deres koncentration samt giver øget sundhed.

Jeg arbejder med børnenes sproglige udvikling på flere forskellige måder, bl.a. gennem rim og remser, sang samt babytegn, som jeg bruger dagligt. Babytegn støtter og udvikler barnets sprog, så de i en tidlig alder får mulighed for at gøre sig bedre forståelig.

Ligeså har jeg fokus på deres sociale kompetencer, som bl.a. gennem hverdagens gøremål kommer i spil. Børnene er med til at forberede frokost, dække bord, oprydning ude og inde, fodre dyr, så og plante i haven og meget andet.

For de børn, der kommer tidligt, er der morgenmad. Vi spiser sund og varieret kost. Jeg er for økologi og vi får til vores måltider øko-mælk og andre økologiske varer. Vi får varm mad en gang om ugen.

Jeg tager jævnligt billeder af vores hverdag og de oplevelser, vi har sammen. Både til glæde for børn og forældre, samt som dokumentation af min pædagogiske praksis.

Samarbejde med forældrene

Jeg vil bestræbe mig på at skabe et godt samarbejde med forældrene, som bygger på gensidig tillid og respekt.

Faktaboks

Jeg er en positiv og imødekommende dagplejer.

Jeg bor i landlige omgivelser med stor have, med plads til leg og udfoldelse.

Vi har høns, fugle og snegle, til stor fornøjelse for børnene.

Jeg har været dagplejer siden 1986.

Jeg er gift, har to voksne børn og et barnebarn.

Vi har et allergivenligt hjem.

Sange

Sange vi synger nu..

Sommerfuglen, Pruttesangen og Undulatsangen.

Se teksterne her.

Legestuegruppen

Jeg er tilknyttet legestuegruppen Ravnkilden. Vi er i heldagslegestue om torsdagen i ulige uger i Børnehaven Kløvermarken i Ravnkilde. Vi er 4 dagplejere i gruppen, så børnene lære at være sammen i en større gruppe og blive kendt med børnehaven og dets personale.

Læs mere om vores legestuegruppe her.

Tilsynsrapport

Rebild kommune har som mål at levere høj kvalitet på dagtilbudsområdet. Dette gøres ved, at de professionelle fagfolk - heriblandt de kommunale dagplejere - arbejder bevidst med at skabe en hverdag, som understøtter børnenes personlige, sociale og faglige udvikling.

Kommunen etablerede sidst i 2016 en Tilsyns- og udviklingsafdeling, som har til opgave via systematiske tilsyn at sikre den daglige kvalitet i dagtilbuddene, herunder den kommunale dagpleje og samtidig skabe grobund for i fællesskab med dagplejens leder at udvikle kvaliteten yderligere.

Du vil kunne læse den seneste tilsynsrapport lavet ved dagplejeren ved at klikke her.

Billedliste

016__2_.JPG
019__1_.JPG
Boern_006.jpg
Boern_og_Marius_035.jpg
Fingermaling_025.jpg
Saaning_019.jpg
Skovtur_002.JPG
Tomatsuppe_013.jpg

1 til 8 af 8

Videoklip

This video cannot be viewed on this device.

Kurser

  • Grundkursus for Dagplejere
  • Suppleringskursus for dagplejere
  • Kommunikations kursus
  • Tegn til Tale
  • Babytegn
  • Børns udtryksformer
  • Førstehjælp til børn
  • Reggio Emilia
  • Sund mad i Dagplejen
  • ICDP kursusforløb 2014 "Relations- og ressourceorienteret pædagogik i dagplejen"

Kontakt

Rebild Dagpleje
Hobrovej 110
9530 Støvring
Tlf. 99 88 78 03
Mail: dagplejen(at)remove-this.rebild.dk
(Obs.: (at) = @ når du skriver mailadressen)


Dagplejen kan kontaktes:
Mandag-torsdag  kl. 13.00-15.00
Fredag               kl. 12.30-14.00

Guldkorn

En lille sjov episode i et dagplejehjem. Dagplejer har to drenge, som bruger megen tid på at diskutere, hvis der er hvis. "Det er min", lyder det mange gange og dagplejer siger hver gang, at man skal dele. Hun og børnene skal bage en dag og børnene er med ude i det store skab for at finde en pose mel. Jonathan får øje på en pose chips på hylden og siger, at han vil smage. "Nej, det er min" siger dagplejeren, hvorpå den lille rod kigger på hende og siger bestemt; "vi skal jo dele".
Så næste gang vil dagplejeren tænke sig om en ekstra gang, inden hun svarer børnene.